boliger-danmark.dk: Find andel i Danmark

Find andel i Danmark

Find boliger i hele Danmark på Boliger-danmark.dk - Lejeboliger, andelsboliger og ejerboliger

Boliger-Danmark.dk hjælper dig med at finde lejeboliger, andelsboliger og ejerboliger til salg og til leje i hele Danmark. Klik ind på de enkelte byer for at læse mere om fordele og ulemper for dig, eller start din søgning efter ledige boliger til leje eller salg ved at klikke på linksene i højre side. Du kan søge efter lejligheder, villaer, værelser/studieboliger, fritidshuse og grunde

Er containere vejen ud af boligmangel?

Hvis du kommer ind på dit drømmestudie, kan mangel på tag over hovedet være en stopper for en ellers god studiestart. Alene i hovedstaden anslår Dansk Byggeri, der mangler 9.500 studieboliger, og behovet ser kun ud til at stige i de største danske byer. Løsningen kan dog være lige om hjørnet. Regeringen har fremsat et lovforslag, der kan ændre vores ellers meget stramme planlov og muliggøre, at containerboliger bliver de studerendes vej til en overskuelig husleje tæt på studiet. Forslaget er inspireret af Sverige, der allerede har startet containereventyret. Læs mere på information.dk.

Lolland-Falster helt i top

Høje tal i forbindelse med boligslag er ikke ligefrem det Sydhavsøerne har mest omtale om i øjeblikket. Ikke desto mindre er det netop, hvad de i øjeblikket oplever i Guldborgsund og Lolland. Der er ikke tale om salgstallene på helårsboliger, men i stedet sommerhuse. Fra januar til april har der i kommunerne været en stigning på 33 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Stigningen på landsplan er på 20 procent, hvor kun Aalborg og Jammerbugten har en større fremgang end øerne syd for Sjælland. Læs hele artiklen om fritidshusene på Lolland-Falser her.

Fyn: Det blev lige ved og næsten for den fynske bondegård

Danmarks Smukkeste Bondegård blev afgjort i mandags, og den 91-årige Bent Madsen kunne se sin lejlighed blive kronet som Danmarks anden smukkeste bondegård. Med det stråtækte bindingsværk og det røde tavl med hvide kantstriber trak den over 200 år gamle bygning 17 procent af stemmerne hjem. Den fynske skønhed blev kun overgået af slægtsgården Klægager, der har beliggenhed i Tønder Kommune. Gården har været Bent Madsens hjem, siden han flyttede der til i 1955. Dengang måtte han punge ud med 76.000 kroner. Læs resten af artiklen, se billeder og besøg gården i selskab med Fyn Live her.

Når journalisthøjskolen flytter, rykker århusianerne ind

Når de omtrent 1000 elevernes på Danmarks Journalisthøjskole i 2019 flytter fra Olof Palmes Allé i Skejby til Katrinebjerg, giver det plads til, at det samme antal mennesker kan flytte ind på grunden. Lige nu samarbejder ejendomsselskab, arkitekt og kommunen for at fremvise en helhedsplan for området, der skal ombygges til et kompakt boligkvarter. Planen byder blandt andet på en Storlandsby, hvor socialt udsatte og helt almindelige borgere skal bo side om side, 300 ungdomsboliger samt et potentielt 20 etagers højhus. Hovedbygningen skal bevares og indgå i en arkitektonisk sammenhæng med den nye bebyggelse. Tanken er at skabe et samlingspunkt for folk i området. Den nye bydel bliver et knudepunkt med både letbanen og sypercykelstier lige i nærheden. Skitserne forventet klar senere i år, mens forslaget til lokalplanen  bliver klar i løbet af 2018. Se den første skitse af byggeriet og læs mere på stiften.dk.

Altaner er den lige vej til boligsalg i Storkøbenhavn

Altaner bliver mere og mere attraktive, og i følge Home er det et must for de fleste købere. En af årsagerne til den store efterspørgsel efter altan er, at langt flere dropper forstadsdrømmen og bliver boende i byen. Det er særligt unge par med børn og ældre andengangskøbere, der opprioriterer uderummet i storbyen. Førstegangskøbere fokuserer generelt mere på prisen, og hvad der befinder sig ide for lejlighedens vægge. En anden faktor er luften, der er blevet generelt renere i hovedstaden. Interessen slår særligt igennem ved et boligsalg. Så står du og vil sælge din københavnerlejlighed, vil en altan muligvis føre til et mindre afslag og en højere kvadratmeterpris. Se hele artilken på cityavisen.dk.

Midtjylland: Ejendomme må lade livet til fordel for elektisk tog

Elektrificering af jernbanen mellem Aarhus og Fredericia fører til en del ændringer for boliger i Midtjylland. De berørte områder er  Vejle, Hedensted, Horsens, Skanderborg og Aarhus kommune. Der er tale om nedrivning, støjbelastningen i forbindelse med byggeriet og den etablerede bane samt midlertidigt eksproprierede beboede arealer. Det præcise antal boliger afhænger blandt andet af, om det bliver Banedanmarks løsninger eller de kommunale alternativer. Til gengæld vil den færdigbyggede bane tilbyde en rejsetid på 1 time på strækningen mellem Odense og Aarhus. En ruten, der i dag  tager halvanden. Se de konkrete tal og læs hele artiklen på byensejendom.dk.

Aalborg kan se frem til 86 nye eksklusive lejeboliger

Hvis du sætter fokus på den danske by ved limfjorden, emmer den af en spirrende udvikling. Dette gør den til et attraktivt mål for ejendomsbranchen. Zoomer du endnu længere ind til området Stigsborg, har du et kommende attraktivt byområde på 400.000 kvadratmeter. Det er netop på Stigsborg Havnefront DESA skal stå for førstegangsudlejningen og administratioen af 86 eksklusive lejeboliger. Lejlighederne kommer til at bestå af to til fire værelser og har alle enten sydvendt altan, terrasse eller tagterrasse, hvoraf de fleste har udsigt over Limfjorden. De første underskriver allerede i juni måned, og lejlighederne skal stå klar til indflytning fra begyndelsen af 2018. DESA har en lang række nyopførte udlejningsprojekter i bl.a. København og Aarhus, men det er deres første større nyopførte udlejningsprojekt i Nordjyllands hovedstad. Læse hel artiklen her.

Nu koster en københavnerlejlighed i gennemsnit 4,4 millioner

Hvis du er på vej ud på boligmarkedet for at købe en lejlighed i Københavns Kommune, skal du i dag frem med den helt store pengepung. Bolia har beregnet en gennemsnitlig ejerlejlighed i kommunen til at koste 4,4 millioner danske kroner. Hvis tallene fortsætter nærmer det sig en fordobling af priserne for bare fem år siden. Priserne overgår selv de glade dage for boligmarkedet i 2007 med over en million i gennemsnit. Bolias dirrektør udtaler, at det typisk er folk med pæne lønninger, forældrepar, der køber en bolig til deres børn, og boligkøbere, der går efter de dyre kvadratmeter. Læs hele artiklen på Berlingske Business.

København: behov for 40.000 nye boliger

I mandags viste Købehavns Kommunes nye prognose, at befolkningstallet vil stige med 100.000 frem til 2027. Hvis denne store efterspørgsel skal mødes, vil det kræve omkring 40.000 nye boliger. Denne stigende efterspørgsel vil helt naturligt føre til en prisstigning blandt de boliger, der allerede er i hovedstadsområdet. Det høje prisleje i de attraktive dele af hovedstaden forventes at smitte af på forstaden, da folk allerede nu begynder, at kigge på alternative boligløsninger forholds vist tæt på København. De klassiske årsager til stigningen er urbanisering og stigende levealder, men også faktorer som flere forældrekøb, flere børnefamilier i byen og flere københavnere med andet statsborgerskab end dansk spiller en rolle på presset på det købehavnske boligmarked. Læs hele artiklen på business.dk.

Studerende kan se frem til ungdomsboliger i Aalborg

Det er ingen nyhed, at studerende valfarter til de større byer. Dette har som bekendt ført til boligmangel, men nu er der håb for de SU-modtagende aalborgenserne. Mandag d. 24. april behandlede byrådet sagen, hvilket resulterede i 145 nye ungdomsboliger. De kommer til at indgå i et delprojekt på Nyhavnsgade 1 og 2  på Østre Havn i Aalborg. Læs mere om projektet på ByensEjendom.dk.